Mange oplever, at den afdøde stadig er nærværende. Vi taler måske til afdøde. Siger godnat, godmorgen eller farvel, når vi skal ud af døren.
Det er ikke nødvendigvis den efterladtes opgave at kappe båndet til afdøde over og sige "farvel".
Det kan i stedet være vigtigt at danne en ny relation til den døde og at finde måder, hvorpå man kan sige "goddag" og lade den afdøde være en del af ens liv.
De sørgende fastholder båndene til deres døde
I artiklen Et teologisk perspektiv på sorg skriver præst Ole Raakjær, at forestillingen om, at ens relation til den afdøde dør, når personen dør, er udfordret. Mange teoretikere har foreslået, at båndene mellem de levende og de døde simpelthen ikke kløves.
Der er voksende belæg for at antage, at mennesker fastholder en slags relation med deres døde (de såkaldte Continuing bonds-modeller).
"På den måde kan sorgen blive udtryk for sammenhæng og trofasthed. Den kan udtrykke, at man stadig hører sammen med det menneske, der ikke er mere", skriver biskop Kjeld Holm endvidere i Sorgens sprog.
Foto: Elisabetta Foco